"Slip haveglæden løs" er til dig, der har opdaget, at haven er mere end at slå græs og klippe hæk, og som er træt af havepoliti med løftede pegefingre. Skab et frirum til nydelse og afslapning, og nyd haven offline. Haveglæde fås ikke for penge, men ved at få fingrene i jorden.
Bogen er fyldt med inspiration, tips til havens indretning og praktiske dyrkningsråd. Uanset om du vil dyrke køkkenhave, blomsterbede eller krukker, er der idéer og råd til at skabe din egen drømmehave. Den viser, hvordan du kan fylde haven med sommerfugle, spiselige blomster og få noget smukt at se på året rundt.
Forfatteren: Lotte Bjarke, hortonom og formidler, deler sin haveglæde og viden. Som redaktør for Gartner Tidende og med 20 års erfaring fra magasiner og bloggen lottebjarke.dk, giver hun jordnære råd til at øge haveglæden.
Forlag: © Forlaget Linnea, 2018.